Jeg har gået til gymnastik siden jeg var barn. Startede først med at gå til almindelig rytmisk gymnastik og kom derefter på Grand Prix konkurrencehold, hvor jeg var på juniorholdet og derefter seniorholdet i mange år. Jeg har deltaget en del gange i Sjællands Mesterskaberne og Danmarks Mesterskaberne for holdgymnastik i rytmisk Grand Prix gymnastik. Samt jeg deltog med seniorholdet i et gymnastikstævne i Italien.
Jeg har gået til akrobatik og klassisk ballet på Susanne Heerings Kongelige balletskole i Næstved. Jeg har også i mange år gået til jazzballet, standard- og latinamerikanske danse på danseskoler og har deltaget i mange konkurrencer i dans.
Jeg har altid følt, at gymnastikken var en stor del af mit liv og min store interesse igennem mange år. Efter at jeg stoppede som aktiv konkurrencegymnast ønskede jeg at formidle min viden, interesse og glæde ved gymnastikken videre til andre og jeg har efterfølgende undervist børn og voksne i rytmisk gymnastik.
Jeg har taget i DGI´s instruktøruddannelse i rytmisk gymnastik. Desuden har jeg deltaget i mange af DGI og DGF´s gymnastikkurser.
Jeg har undervist i rytmisk Grand Prix gymnatik i både Hørsholm Gymnastikforening og Farum Gymnastikforening.
Her er holdet fra Hørsholm Gymnastikforening efter lokalopvisningen 2007.
Her er holdet fra Hørsholm Gymnastikforening efter lokalopvisningen 2008.